Rejseguide til Mexico! Flotteste Pyramider ved Yucatan & Cancun (2019).
Introduktion til Mexico & pyramiderne
Mexico er et fantastisk land med et væld af oplevelser. I flere år har jeg rejst og boet i Mexico og det har givet mig en dybere indsigt i hvad der findes af gamle pyramider. Jeg går lidt i dybden med de kendte områder, men også de hemmelige steder som mexicanerne selv besøger.
Rejsende vil måske kende til det arkæologiske område “Chichén Itzá”, samt dets hovedværk i midten, “El Castillo” – eller “Slottet” som det på dansk ville hedde. At besøge det 1.400 år gamle Chichén Itzá er en kæmpe oplevelse, som desværre falmer i kontrasten af de 2,7 mio. turister, der årligt besøger området.
Selv har jeg besøgt disse ruiner en håndfuld gange, men hvor er det egentligt bedst at besøge? Findes der hemmelige ruiner, som kan udforskes på bedste Indiana Jones manér og som måske i virkeligheden er en bedre oplevelse end Chichén Itzá? Det og meget mere kigger vi på i artiklen nu.
De Kendte Pyramider i Mexico
Der findes to slags arkæologiske områder: steder der er stærkt renoverede og asfalterede, og steder som er under udgravning eller renoveret i en moderat grad.
Den største og mest besøgte pyramide i Mexico er Aztekernes “Teotihuacan”, som ses af flere end 4 mio besøgende hvert år. For at området kan holde til det, er der lagt tonsvis af grus og der er blevet meget asfalteret. Lige fra jorden omkring de gamle bygninger til trapperne op af mellemamerikas største pyramide, ‘Solens Pyramide’.
Rejser du sydøst på, ændrer det sig markant i staterne Yucatan og Quintana Roo. Så lad os kigge lidt på den verdensberømte pyramide “Chichen Itza”, som ligger midt i junglen.
Det er egentligt et hotel, men de serverer en super frokostbuffet med et bredt udvalg af lokalt kød, samtidig med at de formår at være vegetarvenlige.
Under måltidet danser tjenerne med tallerkener på hovedet og der går der semi-vilde påfugle rundt og tigger efter mad. Jeg betragter det som en god, men meget turistpræget oplevelse.
De ukendte pyramider
Noget helt andet er Uxmal, som ligger fire timer fra Cancun og en time fra Mérida. De færreste kender til stedet og det er en kæmpe fordel. Uxmal er nemlig et kæmpestort arkæologisk område, som fortsat er under udgravning.
Uxmal ligger midt i Yucatans jungle og der er under 250.000 besøgende om året. Det gør at området virker autentisk, uden af være slidt af turisme. Fordi der ikke kommer så mange besøgende, er der også mulighed for at kravle til toppen af pyramiderne og nyde udsigten over området.
Når du er i nærheden
Museo de Chocolate.
Lige overfor parkeringspladsen af Uxmal, ligger der et chokolademuseum. Det fungerer både som en lille zoologisk have med lokale dyr, men også som en mulighed for at se, røre og smage på kakaobønnerne, før de bliver til den chokolade, vi kender herhjemme.
Mérida
Hernede går rygterne på, at de kriminelle karteller sender deres forældre og bedsteforældre til Yucatan og Quintana Roo, for at de kan være i fred. Det er nemlig nogle meget fredelige områder og Mérida er ingen undtagelse. Jeg ser det som en lokal, hyggelig og autentisk by.
Der bliver gjort meget for fællesskabet, ved bl.a. at mødes hver søndag formiddag til en cykeltur ned af Paseo de Montejo. Veje bliver spærret af, for at både lokale og turister kan cykle gennem de gamle gader. Jeg gjorde det i en periode hver søndag og det kan klart anbefales.
I Mérida vil du også kunne finde et væld af isbutikker. Selv om at de amerikanske kæder er for længst rykket ind, findes der én isbutik, der kom længe forinden. ‘Dulcería y Sorbetería Colón’ på Paseo de Montejo kan i år fejre 112 år med Méridas bedste is.
De åbnede forretningen i 1907 og har vedligeholdt familieforetagendet lige siden. Selv om at det er generationer siden de åbnede, er isen fortsat rigtig god. Jeg har brugt mange eftermiddage og aftener i deres lille café og jeg vil anbefale dem til alle der besøger byen. Min favorit er den med chokolade.
Konklusion
Du kan forvente en god sikkerhed omkring Yucatan og Quintana Roo. Cancun stærkt præget af penge og turisme, men kan på kort tid skiftes ud med små lokale byer og rolige mennesker. Jeg havde fornøjelsen af at bo på Yucatan halvøen i halvandet år og det var alle tiders.
Mexico er et fantastisk land, så længe du er det rigtige sted.
Du kan læse endnu mere om Uxmal og udforske byens historien hos UNESCO.
Fortsat læsningen her, hvis du er interesseret i at høre hvad der skal til for vandre til toppen af Irlands højeste bjerg.